Velkommen

Pet-Vet Horse har udvidet, og er blevet til Højgård Hesteklinik Århus. Vi arbejder efter fuldstændig samme koncept som tidligere, nu bare med nyt navn og i nye omgivelser.

Med åbningen af Højgård Hesteklinik Århus er vi nået et vigtigt skridt på vejen til vores målsætning om at blive hestebranchens foretrukne samarbejdspartner.

Vi har fået nogle super omgivelser, der giver os helt nye muligheder for at lave præcise og grundige undersøgelser af hesten. Fx har vi nu både en asfaltbane til mønstring og bøjeprøver, samt to longeringsbaner med forskellige underlag. Sammen med en ridehal giver det os mulighed for at afprøve hestene meget systematisk og dermed lave en mere præcis undersøgelse.

Nu kan vi supplere den udkørende praksis med undersøgelse af hestene på klinikken, hvor både gode faciliteter og bedre tid er gunstige forhold for præcise diagnoser.