Velkommen til Højgård Hestehospital

På Højgård Hestehospital ønsker vi at skabe gode relationer til hesteejerne. Vi vil være en del af "Hesteverdenen" og ønsker at opleve den glæde, der er ved at hjælpe en hest - og selvfølgelig mærke tilliden fra hesteejeren.

Vi er 12 dyrlæger, som hver især har specialiseret os indenfor interesseområder, således at vi dækker alle aspekter af hestens sundhed samt alle hestesportsdiscipliner.

Vores mål er at være førende på det faglige område, og at kunne tilbyde klienter og patienter den bedst mulige diagnostik og behandling. 

Det er vigtigt for os at være en særdeles troværdig samarbejdspartner, hvor fagligheden og hesten er i fokus.